H.H. Hein, Graasten
Hans Heinrich Hein (født 1853 i Frøslev) startede i 1878 et
jernstøberi og maskinfabrik i Frederiksgade i Graasten.
Fra 1888 til 1895 fremstillede virksomheden stationære
petroleumsmotorer til landbruget. Heins glødehovedmotorer blev meget populære i fiskeriet. Hein fremstillede 4-takts glødehovedmotorer i én-, to- og firecylindrede udgaver på 32-100 HK. Fabrikken fremstillede senere to-takts glødehovedmotorer og fra 1943 dieselmotorer. Virksomheden består i dag og laver underleverancer og opgaver for bl.a. Danfoss, Grundfoss og B&W. Die ersten Motorenfabriken in Schleswig entstanden um 1890. Hans Heinrich Hein produzierte stationäre Petroleummotoren für die Landwirtschaft und kleinere Industriestandorte von 1888 bis 1895. Nach einem Konkurs gründete er 1900 in der Stadt Randers eine Motorenfabrik, die unter Fischern ein sehr hohes Ansehen genoss. |
Boy Bastiansen / Fischer, Aabenraa
Smed og maskinfabrikant Boy Bastiansen fra Sdr. Sejerslev etablerede i 1882 en fabrik for mejeri- og landbrugs-maskiner ved Haderslevvej i Aabenraa. Fabrikken udvidede produktionen med dampmskiner og leverede til elværker i bl.a. Nordborg, Augustenborg og Sønderborg. 
Bastiansen fremstillede også råolie- og dieselmotorer frem til 1920. I 1912 kom sønnerne og svogeren Christoffer Fischer med i virksomheden, og fra 1914 overgik Bastiansen familiens del til Chr Tyroll. Efter 1920 hed fabrikken Fischer's Maskinfabrik og udvidede aktiviteterne med forhandling af Chevrolet automobiler. I 1931 blev forretningen overtaget af Chr. Christensen og fortsat som automobil-handel. Boy Bastiansen eröffnete eine Maschinenfabrik 1882 in Apenrade. Dort wurden bis 1920 Dampfmaschinen für Elektrizitätswerke, Rohölmotoren (Glühkopf) sowie Dieselmotoren hergestellt. |
Grama, Graasten Maskinfabrik
Hans Andreas Hansen grundlagde i 1893 et jernstøberi og maskinfabrik på Slotsbakken i Graasten. Hansen fremstillede alle slags maskiner, men specialiteten blev gas- og petroleumsmotorer: stående motorer på 1/2 - 8 HK og liggende motorer på 10 og 12 HK. Fabrikken blev i 1899 videreført af Kleinhans og Hectel under navnet Gravensteiner Maschinenfabriek und Eisengiesserei. De fremstillede benzin og petroleumsmotorer på 1/2-16 HK. I 1907 blev firmaet overtaget af Hansen og Simon som Motorboot-Werke Hansen & Simon, der fremstillede tocylindrede benzin bådmotorer på 16 HK. Fra 1910 blev fabrikken en filial af flensborgfirmaet Anthon und Söhne, som producerede maskiner til træindustrien. Motorproduktionen ophørte og virksomheden fortsatte indtil 1981 inden for maskinfremstilling til træindustrien. Die Gravensteiner Maschinenfabrik wurde 1893 von Hans Andreas Hansen gegründet. Die Produktion umfasste kleine Gas- und Petroleummotoren, später auch Benzinmotoren und zweizylindrige Benzinmotoren für Boote. Die Produktion wurde 1910 eingestellt. |
Maskinfabrikken Heinr. Callesen
Peter Callesen (1847-1905) og sønnen Johan Heinrich Callesen (1873-1931) opførte i 1898 en fabrik på hjørnet af Kolstrup og Lavgade, hvor man lavede alle slags smede- og maskinarbejde, bl.a. mejeri- og landbrugsmaskiner. I 1904 udviklede Heinrich Callesen en 4-takts benzin- og petroleumsmotor til såvel stationært brug som til skibe. I 1909 fulgte en to-takts glødehovedmotor, som blev grundstammen i motorproduktionen indtil 1937. Motoren kunne fås i 1- og 2-cylindrede udgave med 8-80 HK. I 1915 blev der indgået samarbejde med Hanseatische Motorengesellschaft m.b.H i Hamborg om licensproduktion af Callesens motorer. Konjunkturerne var gode under 1. Verdenskrig og i 1919 beskæftigede Aabenraa Motorfabrik 120 mand. Johan Heinrich Callesen eröffnete mit seinem Vater 1898 eine Fabrik für die Produktion von Landwirtschafts- und Meiereimaschinen. 1904 entwickelte er einen Viertaktmotor für Benzin, Benzol und andere leichte Brennstoffe. |
Udviklingen efter 1920
Efter genforeningen i 1920 mistede Aabenraa Motorfabrik på en gang hele sit tidligere tyske marked. I et forsøg på at finde nye veje forsøgte fabrikken sig med at fremstille store motorplove med glødehovedmotor, men det blev kun til 10-15 stk. Fabrikken forsøgte også at udvikle et lokomotiv med glødehovedmotor, men det kunne ikke leve op til jernbanernes krav. I 1928 ville Heinrich Callesen bygge en bedding til skibsbyggeri som støtte for forretningen, men det strandede på grund af Fredningsnævnets hensyn til landskabelige værdier. I slutningen af 1930'erne var beskæftigelsen nede på 13 mand. Alligevel satte Peter Callesen (1911-1986) en nyudviklet to-takts dieselmotor i produktion, og den blev en succes. Von 1909 bis 1937 konzentrierte sich die Produktion der Aabenraa Motorfabrik auf Zweitakt Glühkopfmotoren. Ab 1937 wurden Diesel-Zweitaktmotoren nach eigenen Entwürfen hergestellt und ab 1959 ein Viertaktdieselmotor. Der heutige Viertaktdieselmotor kann bis zu 1350 PS verfügen. |
Dieselmotorer
Dieselmotorer I 1950'erne udviklede Callesen en 4-takts dieselmotor, som havde en renere gang og bedre brændstofudnyttelse end 2-takts motoren. Den nye type 427 motor er siden videreudviklet i varianter med forskelligt cylinderantal, turbolader, ladeluftkøler, reduktionsgear mm, og den er endnu grundtypen af fabrikkens sortiment af store motorer på op til 1350 HK. |
Overtagelsen af Bukh
Aabenraa Motorfabrik har stadig prøvet at tilpasse produktionen til efterspørgselen, men markedet for motorer af netop Callesens størrelse var vigende i 1990'erne. Det gav også en ujævn aktivitet at ordreproducere et produkt i begrænset antal. Motorernes meget lange levetid sikrede til gengæld løbende reparations og vedligeholdelsesarbejder. Fabrikken forsøgte at finde en supplerende produktion og få et bredere kundegrundlag. Motorfabrikken Bukh i Kalundborg var en af landets kendte motorproducenter. Den hørte under A.P. Møller koncernen, og det viste sig at ejeren, DISA , ville sælge. Callesen overtog i 1995 Bukh og flyttede produktionen til Aabenraa. Bukh motorerne er små dieselmotorer, som kan serieproduceres og sælges i meget større antal end de store Callesen dieseler. Det var en ideel kombination. I 1999 blev der indgået en aftale med det østrigske Steyr om at markedsføre en motortype, der i størrelse ligger mellem Callesens diesel og Bukh motorerne. I 2003 solgte Heinrich Callesen (direktør siden 1972) fabrikken til Søren Christiansen, der nu er eneejer og direktør, og som har suppleret virksomheden ved køb af Faryman Diesel G.m.b.H. Die Callesen/Aabenraa Motorfabrik produziert noch heute und hat sein Produktsortiment erweitert. Dies war unter anderem möglich durch die Übernahme von den Motorenfabriken Bukh in Kalundborg und Farymann Diesel GmbH sowie der Zusammenarbeit mit der österreichischen Motorenfabrik Steyr. |
Friis, Øster Løgum
Asmus Friis oprettede i 1907 et smedeværksted i Øster Løgum. Det voksede til et maskinværksted under navnet Friis og Sønner sidenhen Brødrene Friis. Værkstedet fremstillede bl.a. maskiner til tørveindustrien. Fra 1933 til 1939 fremstillede firmaet 50 små 4-takts benzin- og petroleumsmotorer til landbrug og tørvebrug. Motoren kunne udvikle 7 HK, når den kørte på benzin, og 5 HK på petroleum. Fabrikken fremhævede, at motoren var godt afbalanceret, så den ikke rystede. Motoren var meget robust, fordi cylinder, krumtaphus, vandkappe og petroleumsbeholder var støbt i ét stykke. Under 2. Verdenskrig monterede Brødrene Friis gasgeneratorer på mange biler og lastbiler, da det var vanskeligt at få benzin. Firmaet findes i dag under navnet BEFA Aps, som laver stål-, plade-, overflade- og drejearbejder. In den 30'er Jahren entstanden einige neue Motorenfabriken. Friis in Øster Løgum stellte 4-Takt Benzinmotoren mit einem liegenden Zylinder für die Landwirtschaft und die Torfindustrie her. Das Gehäuse des Motors wurde in einem Stück gegossen und der dazugehörige Kolben war aus Aluminium. |
EKKO Motorfabrik, Sønderborg
K.P. Rasmussen oprettede i 1935 et maskinværksted i Sundgade, som betjente bådejere og fiskere. I 1937 begyndte han at fremstille motorer. Beregninger og tegninger har sandsynligvis været udført af en omrejsende ingeniør, som det på den tid var almindeligt. Firmaet fremstillede tre typer 4-takts benzinmotorer mellem 1937 og 1952, ca. 100 stk i alt. Den første motor ydede 4 HK, den næste 6 HK, og senere fulgte en tocylindret motor på 12/16 HK. Ekko motorerne var lidt grådige efter benzin, men man kunne gøre dem mere økonomiske ved at svejse en femøre på toppen af stemplet. En del af egnens fiskere sejlede med Ekko motorer. Færgebådene mellem Kegnæs og Høruphav gik en overgang med den to-cylindrede 12/16 HK model. I 1948 blev virksomheden overdraget til lærlingene Heinrich Schnoor og Hans Sønnichsen. Fra 1952 var Sønnichsen eneejer indtil han lukkede på grund af alder 1989. Han fandt det bedre at være værksted for alt vedrørende skibsfarten end at være motorfabrikant. Die Ekko Motorenfabrik in Sonderburg baute von 1937 bis 1952 ca. 100 Benzinmotoren mit 4 bis 12/16 PS. Viele von den Motoren waren für die Fischer aus der Region, aber auch für die Fähren zwischen Høruphav und Kegnæs. |
ELITE, Egernsund Maskinfabrik
Peter Madsen overtog i 1934 nogle bygninger i Egernsund, der tidligere havde huset bryggeri og kornlager. Her udførte han installation og reparation af motorer og maskiner for den endnu travle havns skibs- og bådejere. I 1938 begyndte han at fremstille 2-takts 3/5 HK dæksmotorer med Fjellebroens Ideal Motor som forbillede. Motorerne kunne også leveres som bådmotorer. Der blev fremstillet 20-25 stk. i perioden 1938-48. Desuden lavede fabrikken Elite vaskemaskiner, som solgte godt. Til motorerne fra efter krigen blev der anvendt rør fra tyske ubådes periskoper til koblingens yderring. Efter krigen beskæftigede fabrikken sig især med installation af dieselmotorer og senere med fremstilling og reparation af bl.a. hydraulikcylindre. De gamle bygninger er dels brændt, dels nedrevet for at give plads til Egernsundbroen fra 1968. Maskinfabrikkens nuværende bygning er opført ved siden af broen. Der Elite Motor wurde von der Egernsund Maskinfabrik in einer Anzahl von ca. 25 Stück von 1938 bis 1948 produziert. Es war ein kleiner 2-Takt Benzinmotor für Boote und Deckwinden. Die Egernsund Maskinfabrik liegt heute an der Eckernsunder Brücke. |
Kyhls motorcykel, Marstrup
Kyhls værksted i Marstrup var et sted, hvor mange ideer blev virkeliggjort. Kyhl havde bl.a. bygget en af de første elproducerende vindmøller i Sønderjylland. På en tur til Flensborg efter værktøj og materialer havde Kyhl set en motorcykel og besluttede sig for at bygge en. Han tegnede selv motoren og alle dele og færdiggjorde sin motorcykel, hvor der indstøbt i krumtaphuset stod Kyhl no. 1 1905. En original detalje var, at køleribberne på cylinderen var lavet af kædetandhjul stablet oven på hinanden. Det blev kun til den ene motorcykel. Den findes til gengæld endnu og har siden 1984 hørt hjemme på godset Egeskov Slot Museum. Eine Reihe von Schmieden und Maschinenbauern haben Einzelmotoren oder kleine Serien von Motoren gebaut. Der Schmied Kyhl aus Marstrup baute ein Motorfahrrad und dessen Motor, welches er als Prototyp behielt. |
Staugaards Maskinfabrik, Ragebøl
Staugaards Maskinfabrik i Ragebøl blev grundlagt af Hans Hansen Staugaard i 1850. Den var samtidig et landbrug. Lærlinge og svende var en del af husholdningen lige som bønderkarle. Maskinfabrikken bestod indtil 1924 og havde omkring 1904 18 svende. I den store husholdning blev der slagtet et svin hver fjortende dag og tre-fire kreaturer i løbet af vinteren. Man fremstillede mange forskellige maskiner til landbruget, og i årene omkring 1910 også motorer, både stationære og bådmotorer. Desværre ved man kun lidt om motorproduktionen. Staugaard in Ragebøl war ein Bauernhof und eine Maschinenfabrik zur selben Zeit und pro- duzierte um 1910 eine Anzahl von Bootsmotoren. |
Kjær, Brorsbøl
I 1946 begyndte maskinbygger Jens D. Kjær og sønnen Bertel at fremstille trehjulede rotorplæneklippere. Det var noget nyt. Plæneklipperen var af aluminium og alle dele fremstillet af Kjær, også motor og karburator, men magneten til tænding var indkøbt. Motoren var en 2-takts benzinmotor på 2 HK, luftkølet med et blæsersvinghjul. Produktionen af rotorplæneklippere ophørte i 1956, men virksomheden fortsatte. Der Maschinenbauer Kjær aus Brorsbøl baute von 1946 bis 1956 Rotorrasenmäher nach seiner eigenen Konstruktion mit Ausnahme des Zündmagneten. |
ERGO, Aabenraa
R.P. Egedesø i Odense fik i 1951 licens til at producere tyske Victoria knallertmotorer. Opgaven blev givet til Sydjysk Paahængsvognfabrik i Aabenraa. Fabrikken producerede i forvejen påhængsvogne under navnet ERGO. Nu begyndte man også fremstilling af knallertmotoren under navnet ERGO. Det var en påhængsmotor, som skulle sidde på venstre side af baghjulet med en kort kæde til cyklens tandhjul. Benzintanken sad på bagagebæreren. Motoren havde to gear. Desværre var der uoverensstemmelser om licensaftalen og eventyret førte til firmaets konkurs allerede i 1952. Die Sydjysk Påhængsvognfabrik in Apenrade baute nach dem Erwerb der Lizens von dem deutschen Hersteller der Victoria Mopeds Mopedmotoren. |
Quitzau, Sønderborg
Den unge blikkenslager J.H. Quitzau fra Løgumkloster etablerede sig i 1931 i Sønderborg. Blikkenslagerforretningen voksede til en omfattende produktionsvirksomhed for bl.a. autokølere. Efter krigen fik firmaet forhandling af Ford biler, Vespa scootere og Esso benzin. I 1950 begyndte man så produktion af en 2-takts benzin påhængsmotor på 2 HK til både. Den blev kun produceret en kort overgang. Siden blev firmaet opdelt i en afdeling for bilsalg og en afdeling for produktion. Produktionen omfattede centralvarmekedler, stålvaske, landbrugsudstyr og ,i 1970'erne, dele til F-16 fly mm. Quitzau in Sonderburg, bekannt als Autohandel, baute um 1950 eigene Außenbord Bootsmotoren. |
Jagten på motorfabrikanter
Baggrunden for udstillingen er motorsamleren Kaj Woelkes mangeårige opklaringsarbejde om motorfabrikationens historie i Sønderjylland. Meget af denne teknologihistorie fortaber sig i glemselens tåger. Ofte var udgangspunktet for dokumentationen blot et rygte, hvor det var svært at få mere præcise oplysninger. Erik Møllers Maskinfabrik i Nagbøl ved Lunderskov har fra 1902 til i dag, hvor navnet er GKN Wheels A/S, fremstillet mange produkter fra motoranlæg til hjulfælge. I
1930'erne ombyggede fabrikken Ford motorer til køre på råolie, men konstruerede
ikke egne motorer. Es gibt wahrscheinlich andere Motorfabrikanten, die wir nicht kennen. Der Motorensammler Kaj Woelke aus Kegnæs hat Informationen zu schleswigischen Motorenfabrikanten gesammelt. Seine Arbeit ist die Grundlage dieser Ausstellung. |